Spejder er mere end snobrød

Demokrati

Vi tager det for givet, men hvordan bruger vi det? Og hvordan bidrager vi til det? 

Det er et af spejderbevægelsens vigtigste formål at forme og danne unge mennesker til at blive ansvarsfulde samfundsborgere. Det er ikke bare noget, vi siger. Det står ordret i vores formålsparagraf.

I juniorgrenen i Waingunga-Stammen er der hvert andet år Demokrati på menuen. Et forløb, der ikke handler om knob, bål og morsekoder – men om hvem vi er, hvordan vi er det og hvad vi kan bidrage med i fællesskabet.

Tro det eller ej, men selv de mest ”aktive” drenge kan godt fanges af samtalen og dialogen, når de kan se en mening med det.

Borgmestermeøde
Det første møde var et grundkursus i demokrati: Demos betyder Folkets Kratos betyder magt.

I dag mere kendt som “Folkestyre”

Viborgs den gang fungerende borgmester Mads Panny startede mødet med at fortælle om det politiske håndværk og hvordan man får mest indflydelse - og hvordan man ikke skal gøre, hvis man vil have noget gennemført. 

Han sagde det meget klart: 

- Du skal aldrig regne med at få alle dine ønsker opfyldt. Hvis du gerne vil ti ting, så kan du måske få opbakning til tre – og må leve med, at der også besluttes ting, du ikke synes er en god idé.

Spejderne var musestille og meget nysgerrige og spørgelystne.

Så tog vi hul på vores egne demokratiske opgaver … en afstemning om slik eller chips til juleturen?

Det endte med 15-13 i sliks favør … men som gode demokrater valgte flertallet at tage hensyn til mindretallet - og så endte det med begge dele.

Herefter skulle patruljerne afgøre, hvilken frokost, vi skulle lave på den forestående juletur:  Juleotto med kylling, ærter og mynte, Minestrone eller Hokkaido-suppe drysset med stegt bacon og med hjemmebagt brød.

Hver patrulje sendte en repræsentant til forhandlingsbordet, og efter en halv times forhandling endte det med et kompromis: Juleotto med kylling, ærter og mynte drysset med stegt bacon og serveret med hjemmebagt brød og grøntsagsatave.

Ud af huset
Det andet møde var en ud af huset oplevelse – uden kniv og økser, men med nysgerrige ører.

En aften i demokratiets navn med besøg i Regionshuset hos Region Midtjylland og på Viborg Rådhus.

Den socialdemokratiske gruppeformand Per Møller Jensen fortalte om deres arbejde i regionsrådet. 

Der var stor spørgelyst og spejderne fik et indblik i og forståelse for, hvordan vores samfund hænger sammen.

Vi lærte f.eks. at statens husholdningsbudget er på 700 milliarder, Region Midtjylland har 32 milliarder, mens Viborg Kommune kun har 6 milliarder krone at snolde for hvert år.

Vi fik lov at stemme digitalt i regionsrådssalen – et sandt virvar af vigtige beslutninger om mad, aktiviteter og pligter ... det var vældigt morsomt 🙂

Vi skyndte os over på Viborg Rådhus, hvor kommunikationschefen viste rundt og fortalte, hvad en kommunes opgaver er. Hvordan de sikrer, at der er veje at køre på, skoler at gå i og steder for ældre at bo.

Vi sluttede mødet på taget af rådhuset ... med et flot view over byen og det oplyste Viborg Stadion, hvor det lokale fodboldhold lige havde tabt en pokalkamp.

Ungdomspolitikere
På det tredje møde havde vi inviteret de lokale ungdomspolitiske foreninger - desværre har ungdomspolitik det ikke særlig godt i Viborg, så der kom kun to repræsentanter. De var til gengæld supergode.

Svend Stein Olsen fra Liberal Alliance Ungdom og Anton Munkholm Petersen fra Radikal Ungdom gav den fuld gas med ideologier - men måtte også svare på en del spørgsmål, de ikke får hver dag.

Det var helt fantastisk at opleve juniorspejderne tage stilling til og forholde sig til det, de hørte. Det var både enige og uenige og alt derimellem. Det handler demokrati også om.

Som en lille sløjfe fik de unge mennesker et demokratisk dilemma: Hvilken type kage vil I have? Og hvordan vil i dele den?

En samarbejdsøvelse og en snak om at lytte til hinanden - og respektere hinanden og hinandens forskellige meninger.

Empati, omsorg og hjertevarme
Det fjerde og sidste møde var på en kold og regnfuld aften ... men det blev opvejet af den omsorg, hjertevarme og empati, spejderne viste.

Patruljerne fik en opgave: I har 1000 kroner som I kan bruge til lige hvad I vil ... Slik, is og kager på vores juletur, nyt udstyr eller noget helt tredje.

De diskuterede det i patruljerne og så sendte de hver en repræsentant til forhandlingsbordet. 

Første runde om bordet var ret entydig: Alle patruljer ville bruge en del af pengene på at hjælpe eller støtte nogen. Julehjælp til dårligt stillede familier eller flygtningebørn fra Ukraine eller Gaza.

Hver for sig fortalte de fem repræsentanter om deres tanker og argumenter for at ville støtte en velgørende formål. 

Fælles for alle var, at de hellere ville hjælpe nogen og gøre en forskel for mennesker i nød - end købe snolder og kage til dem selv for pengene. 

I den internationale spejderbevægelse taler man om Duty to Self og Duty to Others ... og det er lige præcis hvad det handler om. Evnen til at se ud over sine egne behov og være helt på det rene med, at der er andre, der har større og vigtigere behov end dig selv.

Det blev også bemærket ved forhandlingsbordet, at glæden ved at give noget er større end ved at få noget - og julen ikke handler om at få, men om at give!

Man skulle næsten tro, at de havde læst spejderbevægelsens stifter, Lord Baden Powels sidste ord til verdens spejdere før han døde:

"Den rigtige måde at blive lykkelig på, er at gøre andre lykkelige!"

En af deltagerne ved forhandlingsbordet ville meget gerne bruge flere penge på humanitær hjælp end de andre. 

Et af argumenterne var - og det er korrekt citereret:

- Man bliver gladere af at give noget end ved at få noget. Det er fordi, der er en celle i hjernen, der sender morfin ud i hjernen!

De øvrige 350 kroner skulle bruges på snebolde, engelsk vingummi, juleskum og surt slik!

På det sidste møde i forløbet blev der stemt om, hvad pengene skulle gives til.

Der var et overvældende flertal for, at vi giver vores penge til børn på flugt fra krigen i Ukraine og Gaza. Spejderne giver 650 kroner - lederne runder op til 1000 kroner!

Og så var der nedsat et filmudvalg, der skulle afgøre hvilken film, vi skulle se på vores juletur. 

Efter en grundig forhandling faldt valget på en klassiker: Home Alone - den første og bedste!

Jul i Viborg Domkirke
Hele forløbet sluttede på en fin og smuk måde, da vores fantastiske biskop i Viborg, Henrik Stubkjær slog dørene op til Viborg Domkirke.

Han fortalte juleevangeliet, men også om at række ud og hjælpe folk i nød. Om at vise næstekærlighed, omsorg og empati i en tid, hvor der er mørke skyer på himlen.

Han fik overrakt 1000 kroner på vegne af det Lutherske Verdensforbund, hvor han er præsident. De laver humanitært arbejde i både Gaza og Ukraine.

Han var rørt, spejderne var rørt. Det var en meget smuk og værdig sløjfe på et demokratisk forløb, der gjorde alle lidt klogere.

Spejder er meget mere en snobrød …